Mød Pernille Moesgaard

Pernille er Digitaliseringskonsulent og arbejder under Digitalisering
  • Hvor længe har du arbejdet i Københavns Ejendomme og Indkøb?  

Jeg startede i februar 2014 som BIM specialist, hvor jeg blev ansat til at opmåle og digitalisere tegningsmateriale 3D, på institutioner og skoler til rengøringsudbud. Sidenhen har jeg i en årrække været teamkoordinator, for det team jeg sad i, og nu sidder jeg i et andet team som Digitaliseringskonsulent.

 

  • Hvad er din funktion i Københavns Ejendomme og Indkøb og hvad går dine opgaver ud på?  

I dag sidder jeg som Digitaliseringskonsulent i Københavns Ejendomme og Indkøbs digitaliseringsenhed.

Digitaliseringsenheden fungerer som en tværgående enhed i Københavns Ejendomme og Indkøb, hvor vi digitaliseringskonsulenter bl.a. fungerer som rådgivere på digitaliseringsområdet. Vi agerer som bindeled mellem Koncern IT og forretninger, og vi bistår også forretningen med data- og proces kortlægning.

 

  • Hvordan ser du arbejdsmiljøet og hvilken påvirkning har den på den generelle arbejdsgang?  

I Digitalisering har vi et rigtig godt arbejdsmiljø. Da vi ofte sidder på hver vores projekt ude i forretningen, gør vi meget ud af at samles regelmæssigt og sparre med hinanden fagligt, og sociale arrangementer som fredagsbar og kagespisning, er en stor del af vores DNA i enheden.

 

"Jeg oplever generelt Københavns Ejendomme og Indkøb som en rigtig god arbejdsplads med plads til diversitet og jeg oplever et rigtig godt socialt miljø"

 

  • Et godt råd til dig som er ny

Prioriter at komme til sociale arrangementer, det er bestemt værd at kende både fagligheder og menneskerne i de forskellige centre og enheder. Jeg synes kun det beriger mit arbejde at kende andre medarbejderes arbejde og udfordringer, og det giver samtidig også rigtig god mulighed for udvikling at kende flere forretningsområder.