Mød Lina Maria Johnsson

Lina er chef for Planlægning og Byggeri til drift
  • Hvad laver afdelingen? 

Vi har en bred opgaveportefølje med base indenfor planlægning af ejendomsvedligehold, miljø- sundhed- og sikkerhedsscreeningsprogrammer, energiindsatser og byggeri til drift.

 

  • Grundlæggende værdier for afdelingen 

Vi går meget op i at forstå hele problemets kompleksitet ved at forholde os nysgerrigt og opsøgende og forstå den organisation og kontekst, vi er en del af og som vi samarbejder med. Vi ønsker at lave gode holdbare løsninger, som er operationelle, og som fungerer. Vi vil ikke lave noget, der kun virker på papiret, men vil sikre at det bliver ført til dørs og reelt gør en forskel.

 

  • Hvad lægger du vægt på i din rolle som leder? 

Jeg vil gerne skabe et tillidsfuldt miljø, gode rammer for at medarbejderne kan trives, hvor de oplever at det vi lavet, er meningsfyldt og gør en forskel.

 

"Jeg vil gerne skabe en arbejdsplads med værdiskabende arbejdsfællesskaber, fordi jeg tror på, at det er den måde vi opnår de bedste resultater... og fordi det er sjovest"

 

Jeg vil gerne bidrage til at få skabt en arbejdsplads, hvor vi laver kompetente løsninger, som vi er stolte af.

Vi skal ikke gøre tingene fuldstændig ens, når vi løser vores opgaver. Det skal være muligt for den enkelte medarbejder at sætte sit eget præg på, hvordan opgaver kan løses - alt  efter kompetence og interesser.

Jeg er ikke en leder med dybdefaglighed og viden om opgaverne. Min rolle er primært at udpege retningen, guide, udfordre og perspektivere og løse de knaster man uungåeligt støder ind i.

"Jeg vil gerne skabe en arbejdsplads, hvor der er mulighed for personlig udvikling”