Mød Kasper Glahn

Kasper er Category Manager og arbejder under Indkøb og Forsikring
  • ​​​​​​Hvad er din funktion i Københavns Ejendomme og Indkøb og hvad går dine opgaver ud på? 

Jeg har ansvaret for udbud og kontraktstyring indenfor et bredt udsnit af kommunens indkøb, f.eks. på møbler, kontorartikler, legetøj til institutioner - alle mulige forskellige varer, man bruger rundt om i offentlige kontorer og institutioner.

 

Min rolle er at kigge på hele forbruget vi har i Københavns Kommune og derudfra lægge strategier og planer for, hvordan vi køber ind og udbyder kontrakter, på den mest effektive måde og samtidig lever op til Københavns Kommunes ambitioner i forhold til miljø og bæredygtighed.

 

  • Hvordan ser du arbejdsmiljøet og hvilken påvirkning har den på den generelle arbejdsgang?  

Vi har storrumskontorer og det giver en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet. Det synes jeg er meget fedt, fordi det giver masser af mulighed for sparring. Der er en god energi og der er meget samarbejde på tværs, som jeg oplever som meget positivt. Det passer godt ind i en profil som mig selv.

 

"Københavns Kommune er en kommune i udvikling, hvor der er ambitioner og der er hele tiden gang i noget nyt, så man kan komme ind over mange forskellige projekter og få en masse ansvar"

 

Det er også en kommune, der har ambitioner om grøn omstilling og med fokus på, hvordan det skal være at bo i København som borger.

  • Det mener Kasper du skal være opmærksom på som ansøger hos os

Hos Indkøb og Forsikring er vi på udkig efter nogen, der har energi og lyst til at gøre en forskel, og der behøver man ikke have en bestemt uddannelses- eller jobmæssig baggrund for at komme i betragtning. Vi har en bred palette af fagligheder såsom jurister og økonomer, men også folk med forskellige erfaring fra det private erhvervsliv. Arbejdsopgaverne i vores center kræver mange forskellige kompetencer, så man skal ikke holde sig tilbage, bare fordi man ikke har arbejdet i det offentlige før.