Mød Carsten Bjerrehus

Carsten er Bygningskonstruktør og arbejder under Kundeservice
  • Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?  

Jeg er uddannet bygningskonstruktør fra daværende BTH København. I dag hedder det Københavns Erhvervs Akademi. Derudover omhandler min erhvervsmæssige erfaring bl.a. bygningsskader, forsikringssager, kundekontakt og opfølgning undervejs.

Det er lidt et drømmejob i forhold til arbejdsopgaver, og så er det en kæmpe gave med hensyn til kollegaer, arbejdspladsen og chefer mv. 

 

Det er den bedste arbejdsplads jeg har været på 

 

  • Hvad er din funktion i Københavns Ejendomme og Indkøb og hvad går dine opgaver ud på? 

Mine opgaver er f.eks. vedligeholdelsesopgaver, hvor det går ud på at finde årsager til skader og udbedre skader - både akutte og renovering, hvor man også er ude i ’marken’, og det kan foregå gennem kundekontakt, telefonisk, eller ved besigtigelser. Jeg står også for igangsætning af renoveringsopgaver, og indhenter tilbud mv. Det giver selvfølgelig også en masse opfølgning undervejs. Derudover er der kvalitetssikring af leverandørens faktura og deres arbejde.  

 

  • Hvordan ser du arbejdsmiljøet og hvilken påvirkning har den på den generelle arbejdsgang?  

Det er meget aldersmæssigt og baggrundsmæssigt sammenhængende – der er noget interesse tilfælles. Mange kommer med den samme type baggrundsviden, men i forskellige retninger, hvor der kan sparres med hinanden, og det er en fed udveksling! Hvis der er problemer, så supplerer vi hinanden helt vildt godt mellem kollegaerne.

 

  • Hvad er dit bedste råd til en ny kollega?  

Benyt dig af at du er nyansat og spørg, tag fat i dine kollegaer, chefer og medarbejdere, også fra andre afdelinger – brug dem og vær ikke bange for at begå fejl – benyt dig af at du er ny!